Knud Ramian, medstifter af FUAM (Foreningen til Udvikling af Alderdommens muligheder) skriver levende om samtidens forskelligt vinklede forsøg på at afskaffe alderismen og bringer sin fortolkning af en løsning, på baggrund af Frameworks Institutes´ forskning.
Af Knud Ramian
Da FUAM Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder blev til i 1979 – længe før ældresagen (1987) – for snart 40 år siden, var der en dedikeret gruppe der med forskningen i ryggen ville gå til modstand mod opfattelsen af de gamle som ensomme, enfoldige og elendige. FUAM var og er ikke et oprør mod alderdommen, men imod opfattelsen af den. Det står i vedtægterne: FUAM er mennesker der arbejder aktivt for at gøre alderdommen til et livsafsnit, som man møder med tro på, at der er muligheder, udfordringer og indhold i tilværelsen. FUAM taler ubesværet positivt om alderdom. FUAM’s glade budskab er aldrig blevet rigtig populært, selvom vi får mere og mere ret. Her var mottoet: Glæd dig til alderdommen.
Bliv grå panter: Vi er ikke gået i stå’
Et af de tidlige oprør var De grå pantere (1989) der hentede deres identitet fra The Gray Panthers i USA allerede i 60’erne. I Danmark findes der stadig en del grupper af Grå Pantere. De dyrker den udviklende alderdom, selvorganiserende grupper og højskoleaktiviteter. Viborg Pensionisterne sagde “Sørger vi for at følge med i, hvad der sker i samfundet, bliver vi også ved med at forny os”. “Gamle skal ikke gå i stå, men blive ved med at vokse. For så at visne smukt.” På den måde forsøger de at rykke ved ældrebilledet.
“Gamle er unge, der er blevet ældre”
Var mottoet, når den karismatiske læge Ester Møller i 80’erne rejste landet rundt for at bekæmpe svækkelsesmyten. Hun opdagede at hendes 80 patienter i stedet for at gå til læge lå på deres knæ og skurede gulve.
De nye aldres oprør – 50+’ere bliv i voksnes rækker
På et tidspunkt skifter oprørene karakter. De 50+ årige rør på sig. De vil slet ikke være ældre, men noget andet. De har tilsluttet sig Lone Kühlmanns og Henning Kirks motto: Afskaf alderdommen bliv i de voksne rækker (2012).
Meld dig til plusalderen
Plusalderen (2010) blev titlen på en bog af journalisten Monica Krogh-Meyer. Det var et forsøg på at opskrive værdi af 50+’erne. “De arbejder længere, lever sundere og mere aktivt end nogensinde før, og de har bestemt ikke lyst til at blive ‘dømt ude’. De har bare tænkt sig at blive ved”.
Bliv alderspilot
‘Alderspiloterne’ blev lanceret af journalisten Trine Sick. Der kom også et site, Alderspiloterne.dk, som tilbød såvel netværk som kurser, rabatter, information og blogs. “Alderspiloterne er for jer, der snart tager hul på en ny fase i tilværelsen, og som stadig har masser af livslyst og appetit på at udvikle jer, udforske verden, prøve nyt, skifte bane, lære mere og øse af jeres erfaring og livsoverskud. Hun har skrevet bøgerne “Uden alder” (2008-17).
Træn din seniorkraft
Nogle af oprørene angriber svækkelsesbilledet. Betegnelsen ‘Seniorkraft’ er også kommet til os. Det er i Danmark en betegnelse for aktive seniorer, der demonstrerer præstation og fysiske udfoldelser f.eks. fitness. Med seniorkraft kan man holde aldringen stangen. I Sverige handler det om seniorer i arbejde.
Vis dit grå guld eller bliv sølvræv
Blandt de mere poetiske oprør er nye måder, at omtale seniorsegmentet på. Når man omtaler det grå guld eller sølvrævene hentyder det til det faktum at landets pensionister ejer en betydelig del landets samlede formuer. Sølvrævene bliver også brugt i foreninger fx en sportsflyveklub, en sejlklub eller modelflyveklub som betegnelse for seniorafdelingerne. Det er et oprør, hvorved man kan hæve sig lidt over blot at være senior – et udtryk, som er ved at blive slidt ned.
Opgøret med pensionistlivet
En del oprør er opgør med opfattelsen af den gamle arbejdskraft som forældet og et forsvar for den arbejdende senior. Generation + er en bog af Peter Brüchmann på knap 300 sider fra 2013. Under titlen er ‘High performance hele livet’. Han argumenterer for de modne medarbejderes utrolige ressourcer og klogskab, der under den rigtige ledelse kan holde til fremtidens pensionsalder på 77 år.
Bliv en fugl Fønix
Ove Lund mener i 2016, at EN NY GENERATION er ved at tage form. En generation Fønix, som vil tilføre samfundet hidtil uudnyttede ressourcer: verbalt avancerede, intellektuelt vågne, konfliktløsere, tryghedsskabere, socialt agile, menneskekloge, stabile og så videre. En generation, der gang på gang er i stand til at forny sig, som Fugl Fønix. En generation, der i kraft af energi, visioner, ansvarsfølelse og en omfattende livserfaring yder betydelige bidrag til samfundet.
Meld dig til seniorstyrken og bliv fuldvoksen
Kan man ikke leve op til kravene for Generation + eller Fønix kan man melde sig til Seniorstyrken. Her er håb for de, der har svært ved at slippe arbejdsidentiteten, for det skal man ikke. Man er bare blevet Fuldvoksen. Poul-Erik Tindbæk ser en Fuldvoksenbevægelse vokse frem. I bogen “En tredje karriere” fra 2016, plæderer han for at man skal se på den nye livsfase som en karriere over 25 år, der skal planlægges fx som frivillig. Vi skal ikke se os selv om en ældrebyrde men som en Seniorstyrke.
Bliv Seen-ager
Et af nyeste skud er seen-agerne. Hvor oprørsgrupperne de grå pantere, plus-alderen, generation +, seniorkraft, er alvorlige sager, er der kommet en ganske anden munter udgave for de ungdommelige ældre voksne. Nu vil “seenagerne” tage kampen op mod alderdommen på en helt anden måde end fx ‘De grå pantere’. Seenagerne ser på sig selv med ungdommens øjne. Hør bare: “Jeg har alt, hvad jeg ønskede som teenager, kun 60 år senere. Jeg behøver ikke at gå i skole eller arbejde. Jeg modtager en godtgørelse hver måned. Jeg har min egen ipad. Jeg kan komme sent hjem om aftenen. Jeg har et kørekort og min egen bil. Mit sygesikringsbevis giver mig lov til at købe spiritus og tobak. De mennesker, jeg er sammen med, er ikke bange for at blive gravide. Og de bruger ikke stoffer. Og jeg har ikke bumser. Livet er fantastisk! “- kilde ukendt.
40 års historie om alderisme – hvordan kan vi ændre den?
Denne fyrreårige historie om oprørene viser, hvor dybt alderismen stikker i os alle og hvor lidt de sproglige nyskabelser hjælper på trods af at de ældre voksne er mere ydende, mere tilfredse og sundere end nogen sinde. Hvis vi vidste, hvordan alderismen kunne uddrives, ville det jo ikke være nødvendigt konstant at starte nye oprør for stadigt yngre mennesker på vej ind i plusalderen. Det er som om oprørene i sig selv vedligeholder og markedsfører det vansirede billede af alderdommen. Når FUAM taler om alderdom, møder vi stadig fornægtelsen.
Men nu ved vi noget om at ændre fordommene. Frameworks Institute har faktisk vidensbaserede svar på, hvad der skal til for at ændre vores forestillinger om alderdommen. Hovedresultaterne i “Reframing aging” fra 2017 ser sådan ud i min fortolkning:
- At vi skal undlade at bruge “de ældre”, som fællesbetegnelse, men bliver meget mere konkrete. Hvilken slags mennesker mener vi?
- At vi begrænser brugen af ordet ‘Alderdommen’, og kun benytter det, når vi vil sige noget positivt.
- At vi bliver bedre til konkret at illustrere, hvad det positive er ved at komme op i årene.
- Hvis vi vil sige noget om problemerne i det lange liv, skal vi være konkrete og ikke skyde skylden på alderen og alderdommen.
- Den store opgave er, at vi skal være rigtig mange, der er enige om at praktisere disse budskaber over lang tid.
Kan vi det?
Knud Ramian, bedstefar, seniorist dvs. arbejdende senior, cand.psych. Bestyrelsesmedlem i Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder siden 1979. Har dyrket alderdom free-lance i præcis 50 år. 25 år med VEGA-netværket: ‘Hverdagsliv hos gamle’ en gruppe i Dansk Gerontologisk Selskab. Forfatter til ret mange skrifter om alderdom: “Hvordan har vi det med vore gamle?” “Livets langsigtede virkninger”. “Vejen til en god alderdom” (red) Professionel karriere i socialpsykiatrien, de sidste 30 år som evalueringsforsker. Har bla skrevet bogen ‘Casestudiet i praksis’.foto: Anegen Trillingsgaard