Du har nok hørt det – at vi bliver ældre. Men har du også sat dig ind i tallene bag? Der er nemlig tale om en meget betydelig udvikling, hvor vi vil gå fra at hver 5. dansker er over 65 til hver 4.
Af Finn Graversen
Danmark gennemgår lige nu en demografisk revolution. Og nej, den har ikke noget med digitaliseringen at gøre. Det er en revolution, der skal lægges oven i de store forandringer, der skabes af den digitale udvikling.
Vi taler om den aldrende befolkning. Nogen vil måske indvende, at de godt ved, at der kommer flere ældre. Men kender du tallene bag?
De er dramatiske og kan give mindelser om 60’erne, hvor kvinderne i stort tal bevægede sig ud på arbejdsmarkedet.
Vi er dykket ned i Statistikbanken hos Danmarks Statistik, og her kan man kvantificere den aldrende befolkning.
Lad os starte med at gå nogle år tilbage i tiden.
Fra 2008 til 2017 er den danske befolkning vokset med ca. 5 pct. til samlet 5,75 mio. I den samme periode er antallet af folk over 65 år vokset med over 28 pct.
Det er lig med, at der er kommet ca. 240.000 flere danskere over 65 år, og at deres andel af befolkningen er vokset fra 15,6 til 19,1.
Danmarks Statistik laver også befolkningsfremskrivninger, og selvom det selvfølgelig kan være svært at spå om fremtiden, så er lige netop dette område et, hvor spådommene er relativt sikre – medmindre, der sker nogle meget store og dramatiske forandringer.
Fra 2020 til 2045 vil der hvert femte år være kommet 100.000 flere danskere over 65 år.
Befolkningsfremskrivningen går frem til 2060 og viser, at der her vil være ca. 6,5 mio. danskere – en vækst på godt 11 pct.
I den periode vil andelen af danskere over 65 år vokse med over 400.000 (437.534). Det betyder, at næsten hver fjerde dansker i 2060 vil være over 65 år.
Der er dog ikke tale om en lineær udvikling. Faktisk så topper kurven i 2045. Her vil der være næsten en halv million flere over 65 år og andelen vil være 24,8 mod 19,8 i 2020.
Fra 2020 til 2045 vil der hvert femte år være kommet 100.000 flere danskere over 65 år.
Går vi tilbage til 2008 betyder det, at der på lidt under 40 år vil være kommet over 740.000 flere ældre over 65 år – tæt på en fordobling.
En af drivkræfterne i udviklingen er de store årgange i sidste halvdel af 40’erne.
En anden er den voksende middellevealder. Den er de sidste 25 år steget med omkring fem år, således, at en nyfødt dreng i dag skal forvente at leve i 78,8 år, mens en nyfødt pige forventes at blive 82,8 år.
I 2050 vil der være næsten lige så mange danskere over 75 år som under 15 år.
Den udvikling kan også ses i befolkningsfremskrivningerne, hvor antallet af +75-årige forventes at stige med 400.000 til over 900.000 i 2050.
Det betyder, at hvor der i 2020 er tæt på dobbelt så mange under 15 år som over 75 år, så vil de to grupper nærme sig hinanden. I 2050 vil 16,4 pct. af befolkningen være under 15 år, mens 14,7 pct. vil være over 75 år.
Med de tal er det ikke mærkeligt, at politikerne er gået op i at forhøje folkepensionsalderen, som i de kommende år vil stige fra nu 65 til 67 år i 2022. Men det er allerede vedtaget, at grænsen forhøjes til 68 år i 2030, og der er planlagt forhøjelser af folkepensionsalderen i resten af dette århundrede, hvis middellevetiden fortsætter med at udvikle sig.
En ting er dog nationaløkonomi – noget andet er, hvad det kan få af betydning for samfundet som helhed, at befolkningen bliver ældre.
Man kan gøre sig nogle refleksioner over, hvad det betød, at kvinderne i 60’erne og 70’erne flyttede ud på arbejdsmarkedet i stort tal.
Den aldrende befolkning rummer ikke en lige så dramatisk udvikling som da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet – men den er betydelig, og pointen er, at den slags demografiske udviklinger får betydning både økonomisk og kulturelt.
I en periode på omkring 20 år blev erhvervsfrekvensen for gifte kvinder mere end fordoblet fra 23 til 63. Det er en dramatisk udvikling, som har haft markant indflydelse på vores samfund. Det gælder både økonomisk, hvor kvinders stigende erhvervsaktivitet har haft betydning for den velfærds-stigning, vi har oplevet, samt af mere kulturel og livsstilsmæssig karakter.
Den aldrende befolkning rummer ikke en lige så dramatisk udvikling – men den er betydelig, og pointen er, at den slags demografiske udviklinger får betydning både økonomisk og kulturelt.
Man omtaler ofte om tiden efter arbejdsmarkedet som den tredje alder, men her skal vi formentlig vænne os til at udvide med en fjerde alder.
Den tredje alder vil starte omkring det tidspunkt, hvor vi indtil nu har haft mulighed for at gå på efterløn eller folkepension. Der vil være tale om en befolkningsgruppe, som er mere sunde og raske end tidligere og vil være aktive borgere på alle niveauer.
Det vil være denne gruppe som politikerne skal finde ud af at håndtere, hvis de vil konvertere dem fra en ældrebyrde til en ældrestyrke.
Den fjerde alder vil så begynde omkring de 75-80 år, og den vil i langt højere grad svare til det, som vi indtil nu har betragtet som den tredje alder.