Af Gitte Just
Alder er som at bestige et bjerg. Man bliver nok lidt forpustet, men får en langt bedre udsigtIngrid Bergman
Langt flere står til at få en bedre udsigt, da flere bliver 90 -100 år! Mange i den pensionsmodne alder er i dag både sunde og vitale og føler sig slet ikke færdige med at bidrage og deltage i samfundets udvikling. Men det kulturelle mindset er bare ikke rigtigt ikke fulgt med.
Som samfund har vi stadig en kedelig tendens til at se en alder fremfor at se et menneske. At klumpe mennesker sammen i aldersbestemte kasser, som definerer, hvem vi er, hvad vi kan og hvad der forventes af os. Men kasserne er nogle, vi selv har skabt. I den virkelige verden ser tingene ofte anderledes ud. Jeg har mødt mennesker over 80 år, som er fulde af virkelyst og energi. Og jeg har mødt mennesker, som endnu ikke er fyldt 40 år, som er udbrændte og livstrætte.
Når man putter mennesker i kasser og specielt dem, man gør klar til at blive stillet på loftet, går der noget tabt. Alder bør ikke definere os og stille sig i vejen for at blive set, hørt og mødt som de individer vi i virkeligheden er.
Der er med andre ord stort behov for, at vi får redefineret og revideret begrebet alder. For hvornår er vi gamle? Hvad er det for et liv, vi kan se frem til? Hvad er det for ressourcer, som mennesker i den tredje, fjerde og femte alder kan byde ind med?
Vi må holde op med at tænke i stereotyper og skære alle over én kam. Alder er et vidt begreb.
Vi må holde op med at tænke i stereotyper og skære alle over én kam. Alder er et vidt begreb. Vi bliver ikke gamle på samme måde og ikke alle er klar til – eller behøver at gå på pension, når de er 65 år. Vi må indstille os på, at vi kommer til at give borgerne differentierede tilbud, der er tilpasset deres behov i stedet for at operere med en one size fits all model.
Et langt liv repræsenterer en værdi i form af opsamlet erfaring, viden og menneskelig indsigt. Meget er derfor vundet, hvis vi kan finde nye måder at omsætte den værdi til gavn for fællesskabet og mennesker i alle aldre.
Der er klangbund blandt borgere, institutioner, organisationer, akademikere, forskere og mange flere for at sætte fokus på alder – velfærdssamfundet i Danmark er afhængigt af at frigøre de skjulte ressourcer, som nutidens ældre kan byde ind med. Vi skal sætte fart udviklingen af en perspektivrig og visionær masterplan for et aldrende samfund, som giver en langt bedre udsigt.
Det vil alder 3.0 bidrage til med den Internationale Biennale Age Version 3.0 – Redesigning Later Life
Det vil alder 3.0 bidrage til med den Internationale Biennale Age Version 3.0 – Redesigning Later Life, som bliver et summende og vibrerende centrum for debatter og kunstoplevelser, fora om identitet, arbejdsliv, boformer, og ikke mindst et omdrejningspunkt omkring, hvordan livet skal forme sig som ældre – både på individ- og samfundsplan. Allerede nu myldrer det frem med gode historier og interessen for at tage del i og realisere biennalen tager fart. Biennalen Age Version 3.0 sigter mod at blive katalysator for at de nye fortællinger og perspektiver på alder kan bane vej for en national masterplan. En masterplan som udvikles i mødet mellem borgere, kultur- og forskningsinstitutioner, politikere, organisationer og mange flere på biennalen, når den finder sted i København.
Det ser jeg frem til at bidrage til som bestyrelsesformand i alder 3.0
Godt nytår!