Selvom ældre kan have svært ved at forstå ny teknologi, mener fremtidsforskeren Lene Rachel Andersen, at ældre netop kan være en afgørende ressource i omstillingsprocessen fra industri- til teknologisamfund, fordi de forholder sig til kompleksiteten og kan se det store billede.
Af Lis Maaløe
“Man har været udsat for så mange situationer. Man har begået så mange fejltagelser og har haft så meget succes og fiasko, at man ved, at man ikke går i stykker af det her. Det er typisk mennesker i 60-års alderen, der når den dannelses- og udviklingsfase, hvor de kan gennemskue sammenhænge og få andre mennesker til at vokse,” lyder det fra radioen.
Ved et tilfælde lytter jeg til Hjernekassen på P1, og den ivrige stemme tilhører Lene Rachel Andersen.
Udsagnet får mig til at høre hele udsendelsen og kontakte den 49-årige fremtidsforsker for at få hende til at uddybe, hvad det er for nogle ressourcer, som hun mener, at ældre kan bidrage med.
Udsagnet får mig til at høre hele udsendelsen og kontakte den 49-årige fremtidsforsker for at få hende til at uddybe, hvad det er for nogle ressourcer, som hun mener, at ældre kan bidrage med. Det bliver til en kaffeaftale, hvor Lene Rachel Andersen forklarer sit syn på ældres rolle i et stadigt mere teknologisk samfund.
The Nordic Secret: sammenhæng mellem dannelse og personlig udvikling
Lene Rachel Andersen fortæller, at hun sammen med den svenske økonom, Tomas Björkman, netop udgivet bogen The Nordic Secret. Her beskriver de, hvordan nordisk folkeoplysning og dannelse, har spillet en afgørende rolle for nordens succes i forbindelse med overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund.
Nutidens udfordringer i forbindelse med en digital, global økonomi medfører, ifølge forfatterne, en lignende samfundsomvæltning. De peger på, at der er behov for dannelse og personlig udvikling, for at klare omstillingen, hvor flere og flere ikke kan gennemskue væsentlige faktorer i samfundet på grund af den stigende digitalisering.
Nutidens udfordringer i forbindelse med en digital, global økonomi medfører, ifølge forfatterne, en lignende samfundsomvæltning. De peger på, at der er behov for dannelse og personlig udvikling, for at klare omstillingen, hvor flere og flere ikke kan gennemskue væsentlige faktorer i samfundet på grund af den stigende digitalisering.
“Vi bevæger os fra industrisamfundet til et højteknologisk samfund, hvor det måske kun er to procent af arbejdsstyrken, der behøves til at programmere de robotter, der kan lave alle vores fysiske fornødenheder. Så er der kun servicefag tilbage. Det er et problem, hvis vi ikke omstiller vores samfund, så folk kan få en meningsfuld tilværelse,” siger Lene Rachel Andersen.
Udvikling og dannelse gennem hele livet
“Hvordan kan vi opgradere vores kultur og os selv til den virkelighed, vi er ved at skabe?”
Svaret finder forfatterparret ved at kombinere Robert Kegans udviklingspsykologi og dannelsesteori i en model med fem faser,
“Vi mennesker gennemlever disse faser og forstår verden på forskellige måder i forhold til større forandringer i livet. Derfor har vi brug for alle generationer, for at få forskellige perspektiver på verden,” forklarer Lene Rachel Andersen.
I voksenlivet handler faserne om, at lære egne grænser at kende, at kunne indordne sig under fællesskabets regler, at finde frem til sine egne værdier og for nogle få, at nå til en selv-transformerende fase.
Et dannet ældre menneske
Hvis man når den selv-transformerende fase, lader man sig ikke løbe over ende af ændringer,
“man har begået så mange fejltagelser, har haft så meget succes og fiasko, at man ved, at det her går jeg ikke i stykker af. Jeg kan sætte mine egne grænser, og jeg kan også hjælpe andre med at finde deres. Jeg kan også se, hvornår andre mennesker vokser, og jeg kan se, hvornår de bliver mindre af den sammenhæng, de er en del af,” siger Lene Rachel Andersen.
Lene Rachel Andersen forklarer egenskaberne hos mennesker i den selv-transformerende fase som det, at man kan se systemer inde i systemer, altså hvordan mennesker interagerer med hinanden, hvilken psykologi der udspiller sig, og hvordan man kan påvirke helheden.
“Hvad skal jeg blande mig i, fordi jeg er den klogeste, hvad skal jeg lade være med at blande mig i, fordi jeg er den ældste og klogeste, og hvor skal jeg bare acceptere, at det her skal de simpelthen selv lære ved at begå deres egne fejl?” siger hun og tilføjer, at det i virkeligheden er en modenhed, der kommer af at have en lang livserfaring.
“De unge har forståelse for teknologien, men det er dem over 50, der kan se kompleksiteten i de udfordringer, som vi er nødt til at forholde os til,” siger Lene Rachel Andersen.
Hvis man er 55 år gammel og aldrig har oplevet brud, har haft samme job hele livet, og hvis de udenlandsrejser, man tager på, er til de samme destinationer hver gang, så bliver man aldrig udfordret på sit verdensbillede.
Alder er ingen garanti for dannelse
“Hvis man er 55 år gammel og aldrig har oplevet brud, har haft samme job hele livet, og hvis de udenlandsrejser, man tager på, er til de samme destinationer hver gang, så bliver man aldrig udfordret på sit verdensbillede,” siger Lene Rachel Andersen, der mener, at den gruppe af ”vane-mennesker” kan være mere frygtsomme, da de ikke har nogen ballast til at håndtere omstillingsprocesser i samfundet.
Ifølge Lene Rachel Andersens kan man nå et højere dannelsesniveau ved,
“at man ser sine livskriser i øjnene, at man laver fejl, læser litteratur, hvor man bliver udfordret.”
Hun understreger, at det at tale om dannelse er lig med at stille krav. Det er absolut ikke nogen undskyldning, at man ikke ved noget om kunstig intelligens, “så skal man gå ned på sin aftenskole og bede dem om at udbyde et kursus. Det er en pligt ikke at give op”.
Nej, der er ingen undskyldninger for ikke at søge mere viden, og min kaffeaftale kan være startskuddet til at læse bogen The Nordic Secret – en omfattende beretning om den nordiske oplysningstradition og dannelse, hvor forfatterne giver et signalement af dannelse og folkeoplysning i det 21. århundrede.
Foto: Lene Rachel Andersen og Tomas Björkman har brugt de seneste to år på at skrive bogen The Nordic Secret. Læs mere: nordicsecret.org
Foto: Erika Tanos
Lis Maaløe er oprindeligt uddannet sygeplejerske, cand. mag. i psykologi og forvaltning fra RUC og fagjournalist fra Danmarks Medie- og journalisthøjskole. Hun har undervist på en sygeplejeskole i mange år og har herefter været forlagsredaktør og -chef i 15 år i Gyldendal Akademisk / Munksgaard. For et par år siden sagde hun op for at få et mere fleksibelt liv, hvor hun blandt andet skriver artikler om samfunds- og sundhedsfaglige emner.