Sådan sang Gnags i 1989, men er det sådan livet ser ud for seniorer i dag og hvad med fremtiden? Hvornår er man egentlig gammel og vil man sidde på en bænk og se på verden eller vil man bruge den til at støtte foden på når snørebåndet er gået op under løbeturen?
Af Mia Trnka, specialestuderende, SLU (Sveriges Landbrugs Universitet)
At blive ældre handler ikke så meget om kronologi som om biologi. Har man levet sundt og aktivt livet igennem, så fortsætter det naturligvis hele livet. Jævnlige løbeturer får cirkulationen i gang, led og muskler styrkes på fitnesscentret og til gymnastikken. Men med alderen sker der visse biologiske forandringer i kroppen som vi ikke kan løbe fra, knoglerne bliver mere porøse, musklerne svækkes og leddene kan bliver ømme. Nyere forskning viser at meningsfulde aktiviteter og ophold i naturen kan medvirke til et bedre helbred både fysisk og psykisk. Men kan det også modvirke de naturlige aldersforandringer?
Under mit studie i Landskabsarkitektur på Sveriges Landbrugs Universitet (SLU) har jeg haft fokus på naturens påvirkning på menneskets sundhed og velvære. Nu har jeg skudt mit specialearbejde i gang og stiller skarpt på om, hvorvidt aktivitet i naturlige omgivelser kan bidrage til at forhøje sundheden og livskvaliteten for seniorer. Jeg har især fokus på de som bor i større byer som København, da alt tyder på at man i fremtiden vil komme til at se en befolkningstilvækst i storbyerne generelt og en aldrende befolkning i særdeleshed.
Naturens positive effekter
At naturen har en positiv effekt på sundhed og velbefindende er måske ikke overraskende eller nogen nyhed for de fleste. Naturens helende kræfter er både beskrevet og har været brugt i mange tusinde år. Hippokrates (400 f.Kr), også kendt som “lægekunstens fader”, startede allerede i det antikke Grækenland med at ordinere sine patienter lange gåture i skoven og ophold i hospitalets have. Denne terapeutiske brug af naturen fortsatte helt frem til medicinalindustriens indtog i 1900’tallet, hvor den efterfølgende mere eller mindre forsvandt.
Men i løbet af de sidste 40 år er der på ny blevet pustet liv i ideen om, at naturen kan bruges terapeutisk på omsorgsområdet. I dag har man en mere videnskabsbaseret tilgang til naturen som helende kraft. Blandt andet har man påvist at sollys modvirker knogleskørhed, depression og påvirker søvnrytmen positivt. Vi reagerer også positivt på stimuli af sanserne. Synet og lyden af vand, en roses duft, smagen af et syrligt brombær aktiverer de positive signalstoffer i hjernen og langtidsmindet, hvilket bidrager til et øget velbefindende, samtidig med at det modvirker både stress og depression.
Livet i parkerne som senior
Men hvor der findes en del forskning omkring naturens positive effekter på målgrupper som ældre på plejehjem, stressramte, og indlagte på hospitaler, så er der ikke meget forskning der belyser, hvordan naturen kan bruges forebyggende mod eksempelvis de biologiske aldersforandringer.
Parkerne kan meget vel gå hen og blive den primære kilde for kontakt med naturen som seniorer har i fremtiden.
Byerne bliver større og gør indhug på grønområderne, nye eksklusive lejlighedskomplekser skyder op på Københavns havneområder. Så parkerne kan meget vel gå hen og blive den primære kilde for kontakt med naturen som seniorer har i fremtiden. Derved kommer parken til spille en væsentlig større rolle, hvad angår ikke bare vores fysiske og psykiske helbred, men også muligheden for socialt samvær.
Hvordan bruger du byens parker – nu og i fremtiden?
Jeg har derfor her i opstarten af specialeskrivningen lavet en online spørgeundersøgelse, hvor jeg forsøger at få svar på hvorvidt parkerne bruges af ældre voksne, og til hvad? Hvordan skal en park udformes for at være interessant og er parkerne i dagens København seniorvenlige? Kan man forestille sig at rykke væk fra indendørs fitnessmaskiner og løbebånd, og ud i parkerne? Rulle yogamåtten ud eller spille boule med sine venner under åben himmel? Eller bliver der mon rift om byens bænke i fremtiden? Er der forskel på hvilke parkkvaliteter og aktiviteter man efterspørger som erhvervsaktiv end som pensioneret senior?
Spørgeskema
Hvis du hjælpe mig med at blive klogere på, hvorvidt parkerne bruges af ældre voksne og til hvad, håber jeg, du vil udfylde mit spørgeskema via linket her
DeltagJeg håber, at I som læser dette og bor i Københavns området føler jer inspireret til at svare på mit spørgeskema eller komme med Jeres input omkring parkerne i København. Jeg vil også været meget interesseret i at få lov til at tage en snak omkring emnet både med dig som bruger byens parker, men lige så vigtigt, med dig som ikke gør.
Jeg håber på at høre fra så mange af jer så muligt. Med disse ord kan Gnags også få lov til at afslutte dette indlæg “Når jeg bliver gammel, skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned der er et lys, der rækker helt ind til land, på den anden side af ensomheden”.
Mia Trnka, 43 år, jeg har arbejdet som Stewardesse i snart 20 år, har siden 2012 side-løbende læst en BA inden for Landskabsarkitektur på SLU (Sveriges Lantbruks Universi-tet) og læser nu Masteruddannelsen ‘Outdoor environments for Health and Well-being’ hvor jeg er igang med mit afsluttende speciale..foto: Anegen Trillingsgaard